• Dansk
    • English
    • German

Træningsophold

Træningsophold

DanHostel Kjellerup er centralt placeret mellem Silkeborg og Viborg – kun 10 km fra motorvejen. Huset har skov, natur og aktivitetspark som nærmeste naboer. Arena Midt er et multihus og et markant samlingspunkt for en bred vifte af idrætsfaciliteter – både inde og ude.

Hvorfor vælge DanHostel Kjellerup?

Kombinationen mellem hytter og sportscenter sikrer dig og dit hold den allerbedste oplevelse. Hvis der er noget ud over gode faciliteter, der har stor betydning for sportsudøvere, så er det god mad. Med forskellige pakker og tilkøb har I mulighed for at forme jeres forplejning nøjagtig efter, hvad I har brug for.

Overnatning

Vi tilbyder ophold i helt nye og eksklusive naturhytter.

De seks hytter er fuldstændig ens indrettet, med op til seks sovepladser i hver, samt hyggekrog med plads til spil og afslapning. Der er lækkert badeværelse med toilet og bruseniche, samt gulvvarme i hele hytten. Hytterne ligger i tilknytning til Arena Midt, hvor der er multihal med to håndboldbaner, mange spændende faciliteter og fri adgang til fitness-center.

Faciliteterne ude og inde

I Arena Parken samt fritidsområdet Bjerget, som ligger i gåafstand fra DanHostel Kjellerup, er det muligt at spille fodbold på kunstgræsbane samt 5 almindelige baner og en multibane. Derudover er der mulighed for strandhåndbold, petanque, skydning, basket, volleyball, fitness osv.

Inde i Arena Midt er der en multihal, der kan deles op i to og giver rig mulighed for uendeligt mange sportsgrene. Her kan nævnes håndbold, fodbold, badminton, tennis, hockey, gymnastik. Yderligere er der også mulighed for at prøve kræfter med bob, bordfodbold og bordtennis.

Vi hjælper jer gerne med at skræddersy et træningsophold – få et uforpligtende tilbud på [email protected]